På lørdag ankommer en håndfuld moskusænder til matriklen. Sidste år havde vi gæs, og det var vi egentlig glade for, men nu tager vi så et år med ænder i stedet. Vi er jo kun to i husstanden til daglig, så derfor bliver en gås hurtigt til for meget mad på en gang for os. Vi forestiller os, det bliver lidt enklere med en and en gang i mellem, den er jo ikke lige så stor.

Nå, men det jeg egentlig ville fortælle om denne gang, var stramning af hegn. Hele dagen i dag har jeg sat hegn op rundt om den lille sø, vi har ude på engen. Det er meningen, at fårene skal gå rundt om andegården, og så skal ænderne ellers passe deres bag hegnet, der selvfølgelig også skal rævesikres. Men mere om rævesikringen i et andet indlæg.

Når jeg sætter hegn op, døjer jeg tit med at få det strammet ordentligt op. Heldigvis er internettet et fantastisk sted til at finde svar på, hvordan man kunne løse sådan et problem. Men tag dig i agt. Lad være med at stole på folk, der kun forklarer, hvordan de gør. Find hellere en video på youtube, for så kan du se med egne øjne, om projektet er lykkedes eller ej. Min erfaring siger mig, at alt for mange personer er dygtige til at fremhæve perfekte løsninger, der sjovt nok ikke dokumenteres med hverken billeder eller video. Og når man så står mit i projektet, så viser vanskelighederne sig. Det er både ærgerligt og irriterende.

Har du problemer med at stramme dit hegn, så tjek det her link. Stram hegnet op

Hvis du ikke lige har sådan en hegnsstrammer, der bliver vist på nogle af videoerne, så kan du sagtens nøjes med at skrue to lægter sammen med fire skruer, så det “holder fast” på dit hegn. Du behøver ikke at tage højde for, om du lige sætter lægterne fast hen over et kryds eller ej. Lægterne skal nok holde på hegnet. Lægterne skal dog sættes lige på hegnet, ellers vil trækket i sidste ende blive skævt. Hvis du ikke lige har en skraldetalje, så har du måske en spændgjord eller en bagagerem, der kan løse problemet.

To lægter holder hegnet. Blå snor trækker i lægterne. Gjorden trækker i blå snor

Sådan kan man stramme sine slappe hegn på områder, hvor man har et træ til rådighed, men hvad nu, hvis der ikke tilfældigvis står et træ i nærheden?

Fire af de fem gange jeg har skulle stramme hegnet i dag, har der ikke været et træ i nærheden. I de tilfælde har jeg brugt mit jordbor, som jeg har drejet godt ned i jorden. En enkelt gang satte jeg en stolpe på skrå for at skåne boret en smule. Princippet er det samme, som hvis der havde stået et træ.

Det ser måske ikke sådan ud, men det holder faktisk fint.

Da jeg for et par uger siden gik i gang med at styne træerne på engen, havde jeg undervurderet mængden af grene og kvas, der skulle fjernes fra de stynede stammer. Efter ganske kort tid blev det næsten umuligt at arbejde derude på grund af de mange grene og småstammer, der lå i bunker over det hele. Der trængte til at blive ryddet op. Jeg har i årevis været fascineret af flishuggere, og jeg tænkte, at sådan en måske kunne gøre en ende på virvaret på engen. Jeg lejede en flishugger for 900.- for en dag, og det syntes jeg var en meget rimelig pris for sådan en maskine, der koster ca. 100.000.- fra ny.

Flishuggeren var yderst effektiv og flisede grene på en tykkelse op til 15 cm.

Flishuggeren efterlod en masse flis, som jeg ret beset ikke kan bruge til andet end at lægge i lidt bede hist og pist, så nu da jeg igen har brug for at rydde op i grene og kviste, har jeg valgt en anden tilgang.

Jeg har valgt at lave en række kvashegn. For mig at se er fordelene ved kvashegn mange. For det første er det gratis, for det andet behøver jeg ikke at have høreværn på hele dagen, og for det tredje udgør kvashegnene levesteder for dyr og fugle, for det fjerde “gemmer” kvashegnene strømhegnet lidt væk.

Pilegrene, der står i jorden, står med ca. 50 cm. mellemrum.

Jeg har valgt at lade “stammerne” i mit kvashegn udgøre af friske pilegrene, der bliver stukket i jorden i to lange rækker med en rækkeafstand på ca. 50 cm. Det er hensigten, at pilegrenene skal slå rod og dermed blive to rækker levende stammer, der holder på kvaset i mellem rækkerne. På den måde burde jeg være fri for at bekymre mig om råd, og når grenene en gang i mellem skal klippes lidt til, så er der lidt godt til fårene, og resterne kan jo lægges i kvashegnet.

Og så er det ellers bare at fylde op mellem rækkerne.

Til at begynde med brugte jeg en mukkert for at få grenene i jorden, men fordi jorden er så blød, så kunne jeg faktisk trykke grenene ned med håndkraft. Det viste sig at gå ualmindeligt hurtigt med at få pilegrenene i jorden, og arbejdet efterfølgende var også til at overse.

Jeg er helt sikker på, jeg ikke kommer til at leje en flishugger igen. Det tiltaler mig, at grenene fra træernes toppe kan udgøre nye levemuligheder for dyr og fugle ved jorden i stedet for at blive hugget i småstykker af en støjende flishugger. Og så må tiden jo vise, om idéen med friske pilegrene som stammer er god eller dårlig.