Vi har haft lidt svært ved at regne ud, hvornår vi skulle forvente små lam her på matriklen. Vi blev jo gevaldigt snydt i september, da to af vores moderfår valgte at barsle i den sene efterårssol – helt uden for sæson.

Men i går skete det så. Vi havde haft en lang arbejdsdag, og ærligt talt var vi begge megatrætte, da vi kørte ind på gårdspladsen. Vi steg ud af bilen, og med det samme kunne vi høre de små spæde bræg fra stalden. Med et var træthed afløst af glæde og nysgerrighed. Moderen havde lige læmmet, og efterbyrden hang stadig ud af hende – lammene var lige blevet til. Stadig våde og med blodig pels. Hver gang lammene brægede, svarede moderen med et grynt. Og så slikkede hun løs på dem. En dreng og en pige. Begge fine, omend helt nye lam altid virker alt for små.

Moderen igang med at undersøge de små.

De er begge hvide, og det undrer os en smule – “farmand” er jo et stort flot sort får. Meeen vi har jo haft lidt problemer med, at vores får har været inde hos naboens får i perioder – så måske, vi skal til at tale med naboen om børnepenge.

En træt moder med de nye små

Moderen og lammene virker til at have det godt i deres egen bås lidt adskilt fra den øvrige flok. Lammene dier hos moderen, så allerede det første døgn havde hun drukket næsten en hel spand med vand. Hun har fået lidt ekstra grønt, og det ser ud til, hun trives i sin nye rolle som mor. Efter tre måneder med flaskelam sidste gang, er vi et par stykker, der er glade for, hun har valgt at passe sine lam selv.

Nu er vi spændte på, hvornår det går løs igen. Der er et par tykke damer mere i flokken.