For lidt over en uge siden flyttede en lille flok moskusænder ind på adressen hos os. Seks ænder og en andrik. Tanken er, at vi skal have masser af ænder, der skal slagtes til efteråret.
Jeg har ledt vidt og bredt for at finde nogle tegninger af andehuse og særligt nogle gode råd om, hvilke mål man bør lave et andehus efter. Men som med så meget andet på det der store internet, så synes jeg, jeg bliver dummere af at læse om alle de forskellige måder, folk laver huse på. Nogle skriver, at de slet ikke behøver et hus, andre at en gammel mælkejunge, der ligger ned er lige så god som et andehus.
Derfor besluttede jeg mig for at prøve mig lidt frem.
Mine kriterier for et godt andehus var følgende:
- Det skulle fungere som redekasse for ænderne.
- Det måtte ikke være for dyrt i anskaffelse.
- Det måtte ikke være for svært at lave.
- Det skulle kunne holde i et par år.
- Der skulle være plads til en and med æg/ællinger.
- Det må ikke blive så stort, at andrikken kan komme til at forstyrre den rugende and.
Efter lidt overvejelser besluttede jeg mig for at bygge et “Anderækkehus”, eller rettere tre redekasser ved siden af hinanden under ét tag. Jeg kørte et smut i Jemogfix og anskaffede mig en krydsfinerplade med en tykkelse på 12.5 mm. Pladen måler 122 x 244 cm. Krydsfinérplade
Det betød altså, at jeg kunne lave tre redekasser på tværs af pladen, således at hver redekasse blev 40 cm bred og 40 cm dyb. Jeg valgte at lave en lille “terrasse” foran hver åbning, så jeg skar pladen ud i 70 cm.
Med lidt omtanke er det ikke så svært at skære pladen ud i de rette stykker.
Derefter lavede jeg bagenden. Jeg tænkte, at hvis en mælkejunge er stor nok til en moskusand, så behøver bagenden ikke være mere end 25 cm høj. Fronten på huset lavede jeg lidt højere, så taget ville få en hældning. Jeg sjussede mig frem til, at 32 cm måtte være højt nok. Herefter var det blot at skære fire sider ud, så der kunne laves tre redekasser og nogle sider.
Taget har jeg også lavet med et lille udhæng, og for at få plads til udhænget over indgangene, måtte jeg skrue et par brædder fast. Så blev der også lidt at fæste hængslerne i – taget skulle jo gerne kunne åbnes.
Taget kan løftes op, så det er muligt at se, om der skulle være æg i redekasserne.
Taget skal jo sidde fast – også i blæsevejr, så jeg sømmede en cykelelastik fast med en krampe i taget. Jeg skruede også et par kroge fast bag på huset, så det er faktisk muligt ret enkelt at “låse” taget op og tjekke redekasserne.
Elastikken er sat fast med en krampe. Krogene bagpå holder elastikken fint fast og trykker taget ned på plads.
Alt i alt kostede huset mig lidt over 200.- Det synes jeg er helt rimeligt for tre redekasser. Nu er der bare tilbage at vente på, om de overhovedet bliver taget i brug.