Coq au vin

Andehus

For lidt over en uge siden flyttede en lille flok moskusænder ind på adressen hos os. Seks ænder og en andrik. Tanken er, at vi skal have masser af ænder, der skal slagtes til efteråret.

Jeg har ledt vidt og bredt for at finde nogle tegninger af andehuse og særligt nogle gode råd om, hvilke mål man bør lave et andehus efter. Men som med så meget andet på det der store internet, så synes jeg, jeg bliver dummere af at læse om alle de forskellige måder, folk laver huse på. Nogle skriver, at de slet ikke behøver et hus, andre at en gammel mælkejunge, der ligger ned er lige så god som et andehus.

Derfor besluttede jeg mig for at prøve mig lidt frem.

Mine kriterier for et godt andehus var følgende:

  • Det skulle fungere som redekasse for ænderne.
  • Det måtte ikke være for dyrt i anskaffelse.
  • Det måtte ikke være for svært at lave.
  • Det skulle kunne holde i et par år.
  • Der skulle være plads til en and med æg/ællinger.
  • Det må ikke blive så stort, at andrikken kan komme til at forstyrre den rugende and.

Efter lidt overvejelser besluttede jeg mig for at bygge et “Anderækkehus”, eller rettere tre redekasser ved siden af hinanden under ét tag.  Jeg kørte et smut i Jemogfix og anskaffede mig en krydsfinerplade med en tykkelse på 12.5 mm. Pladen måler 122 x 244 cm. Krydsfinérplade

Det betød altså, at jeg kunne lave tre redekasser på tværs af pladen, således at hver redekasse blev 40 cm bred og 40 cm dyb.  Jeg valgte at lave en lille “terrasse” foran hver åbning, så jeg skar pladen ud i 70 cm.

Med lidt omtanke er det ikke så svært at skære pladen ud i de rette stykker.

Med lidt omtanke er det ikke så svært at skære pladen ud i de rette stykker.

Derefter lavede jeg bagenden. Jeg tænkte, at hvis en mælkejunge er stor nok til en moskusand, så behøver bagenden ikke være mere end 25 cm høj. Fronten på huset lavede jeg lidt højere, så taget ville få en hældning. Jeg sjussede mig frem til, at 32 cm måtte være højt nok. Herefter var det blot at skære fire sider ud, så der kunne laves tre redekasser og nogle sider.

Taget har jeg også lavet med et lille udhæng, og for at få plads til udhænget over indgangene, måtte jeg skrue et par brædder fast. Så blev der også lidt at fæste hængslerne i – taget skulle jo gerne kunne åbnes.

Taget kan løftes op, så det er muligt at se, om der skulle være æg i redekasserne.

Taget kan løftes op, så det er muligt at se, om der skulle være æg i redekasserne.

Taget skal jo sidde fast – også i blæsevejr, så jeg sømmede en cykelelastik fast med en krampe i taget. Jeg skruede også et par kroge fast bag på huset, så det er faktisk muligt ret enkelt at “låse” taget op og tjekke redekasserne.

Elastikken er sat fast med en krampe. Krogene bagpå holder elastikken fint fast og trykker taget ned på plads.

Elastikken er sat fast med en krampe. Krogene bagpå holder elastikken fint fast og trykker taget ned på plads.

Alt i alt kostede huset mig lidt over 200.- Det synes jeg er helt rimeligt for tre redekasser. Nu er der bare tilbage at vente på, om de overhovedet bliver taget i brug.

6

  • Sofie Henriksen

    Hej Niels,
    Jeg har læst din blog og det eneste, jeg ærgrer mig over er, at du er stoppet. Der er meget god viden her, så jeg håber, at du vil komme med mere. Bare en gang imellem. Det behøver jo ikke være hver måned.
    Vh Sofie Henriksen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fritidsbonden

      Hej Sofie
      Tak for din kommentar. Jeg droslede lidt ned for bloggen, og så glemte jeg den rent faktisk. Jeg har dog ambitioner om, snart at komme i gang igen. Vi har haft grise i år, og så er jeg nået til vejs ende med mit andeprojekt. Det kan du forhåbentlig snart læse lidt om.

      Niels

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Christensen

    Hej Niels

    Det ser fint ud, dit andehus. Jeg faldt over dit blogindlæg fordi jeg også skal til at bygge et hus til mine ænder.

    Derfor er jeg selvfølgelig også nysgerrig på, hvordan det gik med dine ænder hen over sommeren.

    Var de glade for deres hus, eller var der ting, der kunne gøres anderledes?

    Mange venlig hilsener

    Lotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fritidsbonden

      Hej Lotte
      Det viste sig efter lidt tid, at andehuset ikke virkede efter hensigten. En and begyndte godt nok at ruge derinde, men hun kom tit til at skubbe et æg eller to ud af kassen. Det andet problem, som jeg ikke havde forudset, var at den relativt store plade, der lå på jorden, udgjorde et tørt sted til en rotte. Rotter er en evig plage, når man har høns eller ænder, og derfor skal man jo forsøge at gøre livet så surt for dem som muligt. Det jeg har fundet ud af, der virker, er at bruge en gammeldags mælkejunge som redekasse. Jeg købte en håndfuld af dem og puttede lidt halm i hver, og så lægges jungen ned. Det var en succes. Mælkejungens form gør det svært for æggene at trille ud, og så er der ikke plads nok “under” jungen til, en rotte kan tage bolig. Du kan finde de gamle mælkejunger på guloggratis eller dba. Og hvis du besidder et kreativt talent, så er det vel også muligt at male “redekassen” i alle regnbuens farver….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hans Løgeskov-Eriksen

      Hvilken størrelse mælkejunge har du brugt til dine “redekasser”?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fritidsbonden

      Hej Hans
      Det er mælkejunger på 40 l. Lige nu ligger der to og ruger i hver sin mælkejunge, så det bliver spændende. Det er jo altid en diskussion, om reden bør ligge direkte på jorden ift. fugtighed. Men altså, det lykkedes her sidste år. Andemor har adgang til et lille vandhul her hos os, og så går hun direkte fra vandet og ind og lægger sig oven på æggene. På den måde burde fugtigheden blive sikret.

      Niels

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coq au vin